Den glade labrador

04.11 - 2022 5 min Labrador Retriever Gc6e345972 1920

En labrador er en forholdsvis stor hund, som sagtens kan veje mellem 20 og 35 kg. Dens størrelse er dog ingen problem, for med dens glade sind og villighed til at lære, er den et foretrukken valg hos mange familier med hunde. En labrador retriever fås både i den originale og gammeldags udgave, som er den største, og i en mindre og mere aktiv udgave. Formel 1 kaldes den aktive udgave, som er en labrador retriever der er avlet udelukkende på jagtegenskaberne hos hunden, og derfor er en meget populær jagthund. En labrador formel 1 er dog også ganske velegnet som familiehund, og særligt til familier der trives med en hund, der elsker lange gåture og masser af motion.

 

En ægte familiehund

En labrador er en hengiven, glad og særdeles lærenem hund, og netop disse egenskaber betyder, at den er velegnet for de fleste familier. Den har let ved at tilpasse sig, og kan både være aktiv og slappe af, og så er den social og fungere med de fleste mennesker. En labrador er nem at opdrage, og kan sagtens tage imod kommandoer fra flere personer, og netop derfor kan den også håndteres af børn.

 

Labradorens sind

En labrador er en meget kærlig og glad hund, og den er kendt for at have en fantastisk sind, som passer for de fleste. Det er en rolig hund, som samtidig sagtens kan være livlig og legesyg, når det er aktiviteter og leg der er på programmet. En labrador er kendt for at have nemt ved at omgås børn og andre dyr, og du kan f.eks. sagtens se en labrador der bliver venner med familiens kat eller som tager sig kærligt at familiens småbørn. En labrador er et populært valg, når man skal vælge tjenestehunde ved politiet eller som servicehund for eksempelvis blinde, og det skyldes i høj grad deres sind og positive indstilling, samtidig med, at det er en særdeles lærevillig hund.

 

En hund der kræver motion

Når du køber en labrador, skal du være indstillet på, at den har brug for motion. En labrador trives ikke, hvis den ikke kommer ud og bruger sin krop og sit sind. Den kræver motion i form at gåture, leg og træning, og særligt mens hunden er ung skal man gøre en indsats.

 

En sund hund

Labradoren er helt generelt en sund og robust hund, og særligt ved formel 1’eren er der ikke problemer med sygdomme. Der er en række arvelige sygdomme, som af og til ses hos labradoren, særligt den gammeldags type. Disse sygdomme er problemer med hofter og knæ, ligesom labradoren kan rammes af øjensygdomme. Modsat mange andre hunderacer, er labradoren dog en virkelig rask og sund hund, og det er sjældent, at labradoren får sygdomme og problemer før den har rundet sit 10 leveår. Ofte kan sygdommene undgås ved at sikre, at de ikke er arveligt disponeret for det gennem deres forældre.

 

Labradorens kost

En labrador er en særdeles madglad hund, og man skal som ejer af en labrador derfor være meget opmærksom på, at labradoren ikke får for meget. En labrador har tendens til overspisning, og det er derfor vigtigt, at den ikke har adgang til mere mad, end det den har brug for. Mængden af mad skal tilpasses til hundens alder og størrelse, samt den enkelte hunds aktivitetsniveau. Det er vigtigt, at man hele tiden holder øje med labradorens vægt, og justere mængden af mad ud fra dens vægt og tykkelse. Det er ikke sundt for en labrador at være overvægtig, og det kan give din hund store problemer, hvis ikke du er opmærksom på dette.

 

Find labrador til salg

Der er ofte labrador-hvalpe til salg, men der bliver også solgt rigtig mange, da de er virkelig populære. Så selvom udbuddet er stort, så følger efterspørgslen med, og det betyder også, at man ofte skal være hurtig, hvis man har krav til køn og farve. Der kommer løbende labrador-hvalpe til salg, og man kan derfor holde øje regelmæssigt, så skal man nok inden længe finde den labrador-hvalp, som passer for en. Der er mange avlere af labrador, og du kan både købe hunden hos private og professionelle sælgere, alt efter hvad du er til. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at hunden kommer fra et godt hjem, hvor der er styr på tingene, og så skal du sørge for, at hunden har fået de nødvendige ormekure og vaccinationer inden du får den hjem. En labrador-hvalp er ligesom alle andre hunde, klar til at flytte til sit nye hjem når den er otte uger gammel.

 

Et godt valg

For langt de fleste mennesker, er labradoren et godt valg, og der er ikke mange labrador-ejere der ikke er glade for deres hund. Ofte vælger hundeejere, der tidligere har ejet en labrador, altid en labrador igen. Det skyldes deres gode sind, deres evne til at lære og tilpasse sig og deres sjove væsen og hyggelige selskab. En labrador er en helt igennem god hund, og hvis man ellers træner den korrekt og stimulerer dens behov, så vil alle kunne få glæde af en labrador i deres hjem. Det eneste minus, er at den kan være en lidt stor hund at have, og derfor er den måske ikke supervelegnet til personer der bor i små lejligheder, medmindre man har mulighed for at komme ud og gå mange ture og motionere udenfor hjemmet. Mange første gangs hundeejere tager også et godt valg, hvis de vælger en labrador, da de fleste kan træne en labrador.
Kunne du tænke dig at læse mere om hunderacen: Labrador Retriever - Klik ind på racen og få mere information,